Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ressourcecenteret

HVAD ER RESSOURCECENTERET?

Munkebo Skoles Ressourcecenter er en af skolens interne samarbejdspartnere og står for et fagligt og pædagogisk bidrag til undervisningen i klasserne i form af kurser og faglige løft. Ressourcecenteret er et fagligt team, bestående af faglærere, matematik- og læsevejledere og testlærere.

På Munkebo Skole arbejdes der med tidlig og forebyggende indsats. Ressourcecenteret arbejder derfor med udgangspunkt i Kerteminde Kommunes testanvisninger, hen mod tidlig opsporing af elever i faglige udfordringer. Elever, der i disse test viser tegn på at være i faglige udfordringer, kan i samarbejde med forældre og klasseteam tilbydes kurser i Ressourcecenteret.

I Ressourcecenteret vægter vi samarbejde med forældrene højt, idet vi ved, at det tætte samarbejde, arbejdet i skolen og opbakningen hjemmefra giver den bedste mulighed for faglig og personlig udvikling for eleverne.

Ressourcecenteret tilbyder kurser i engelsk, matematik og dansk herunder læse- stavekurser og kurser for elever i dyslektiske vanskeligheder. Kurserne tilbydes som korte intensive forløb, som oftest på små hold, og søges som udgangspunkt planlagt, således at de indgår som en del af årgangens øvrige undervisning. Kurserne tilrettelægges med udgangspunkt i elevens niveau. I Ressourcecenteret er der fokus på elevernes ressourcer  og potentiale med henblik på at støtte eleverne i deres faglige udvikling, samt styrke elevernes selvværd, selvtillid og tro på egne evner.