Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Befordring

Kerteminde Kommune skal sørge for befordring af elever, der har en længere skolevej end

  • 2½ km for børn i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin
  • 6 km for børn på 4.-6. klassetrin
  • 7 km for børn på 7.-9. klassetrin og
  • 9 km for børn på 10. klassetrin

Dette gælder også for elever, der af kommunen er henvist til en anden skole end distriktsskolen.

Børn, der har en kortere skolevej, har tillige krav på befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Kerteminde Byråd afgør, om der skal ydes befordring af hensyn til børnenes sikkerhed på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, børnenes alder og udviklingstrin. Byrådet afgør spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politi og vejmyndighederne.

Kerteminde Kommune har som langsigtet mål at etablere cykelstiforbindelse langs de trafikveje, hvor Fyns Politi har udpeget strækninger som farlige skoleveje. Det betyder, at der løbende indvies nyetablerede cykelstier, som sikrer skolevejene for skoleeleverne i Kerteminde Kommune. I takt med at cykelstierne etableres vil børnenes krav på befordring bortfalde og eventuelt allerede udstedte buskort skal afleveres på børnenes skole.